Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Søvnpolitik

Grundlæggende om søvn og den fællesfaglige forståelse

Vi følger København Kommunes anbefalinger for børns søvn.

I Lundsgade har alle børn mulighed for at sove lur. Som udgangspunkt er det det enkelte barns trivsel og behov der afgør, hvor længe og hvor ofte barnet sover.
Vuggestuens daglige rutine tilbyder derfor børn at sove formiddags- og eftermiddagslur, hvis de små endnu ikke tager en enkelt lur midt pa dagen.
Langt de fleste børn bliver dog lagt til lur mellem 11:30 og 12 hver dag, både i vuggestuen og i børnehaven. Dette er en del af husets daglige gang og er derfor en velkendt og tryg rutine for børnene.


Vækning af børn:
Vi vurderer altid det enkelte barns behov og som udgangspunkt lader vi børnene sove så længe de har behov for. Dog er vi klar til at samarbejde i forbindelse med særlige behov.

I vuggestuen vækker vi kun barnet hvis det er aftalt med forældrene og det bliver altid på barnets præmisser. Et eksempel på vækning af et barn kunne være: vi taler roligt til det sovende barn, letter på dynen eller nusser en kind. Vågner barnet ikke venter vi et par minutter og forsøger så igen til barnet vågner. - vi rokker ikke barnet vågent eller tager dem direkte op af sengen før de er vågnet.

I børnehaven har alle børn mulighed for at sove i tidsrummet 11:50-13:30 herefter vækkes de af personalet, så de kan deltage i de pædagogiske aktiviteter og fællesskabet på stuen resten af eftermiddagen. Vækningen af børnehavebørnene foregår ligeledes roligt, og i børnenes tempo. Gardiner bliver rullet op, og der snakkes lavmeldt omkring de sovende børn, til de vågner.

Nye medarbejdere bliver introduceret til den faglige forståelse og rammerne for søvn i Lundsgade. I introduktionen indgår også brug af seler. 

 

Sovefaciliteter

Vuggestuen: Lundsgade er et charmerende gammelt hus, med altan på 1. Salen.
Denne er godkendt til 12 barnevogne. Altanen er tilknyttet rød/sølvteamet og her sover de yngste børn fra de to stuer. De resterende børn sover pa madrasser på egne stuer.
Grøn/orange team i den modsatte del af huset, sover i vores fælles aktivitets rum som også fungerer om soverum. Her sover børnene både i barnevogne, på madrasser og i køjesenge.

Børnehaven: de få børnehavebørn der sover, sover sammen i en af stuernes mindre legerum. Her sover de på madrasser på gulvet.

 

Brug af seler

I Lundsgade er børnene fastspændte i barnevogne og overkøjer, så længe de er under 2 ar. Når de er fyldt 2 år, sover de uden seler i køjesenge eller på madrasser og sover ikke længere i barnevogn.
I alle rum hvor børnene sover fastspændte findes der seleskærer i voksen højde, i tilfælde af, en evakuerings situation skulle opstå.

 

Tilsyn med børn der sover ude

I tidsrummet kl. 11:30 til ”det sidste barn” sover, er der opsyn af en tilstedeværende voksen. Herefter tændes en babyalarm og personalet ser hyppigt til de sidste sovende børn i lokalet, både ved lyd i alarmen og som almindelig rutine, da alle børn ikke nødvendigvis giver lyd fra sig, når de vågner.

 

Tilsyn med børn der sover inde

I tidsrummet kl. 11:30-13:30 er der opsyn af de sovende børn, af en tilstedeværende voksen. Herefter tændes en babyalarm og personalet ser hyppigt til de sidste sovende børn i lokalet, både ved lyd i alarmen og som almindelig rutine, da alle børn ikke nødvendigvis giver lyd fra sig, når de vågner.

 

Andet
Dokumentation for søvn:
I aulaappen, er der en funktion, hvor vi kan notere børnenes søvn.
Vi bruger så vidt muligt denne funktion i vuggestuen, så forældre har et klart billede af barns søvnrytme. Dog vil vi altid prioritere sammenværet med børnene frem for skærmen, og derfor vil tiderne i appen ikke altid være punktligt opdateret.
Vi vil altid informere forældrene mundtligt angående barnets søvn, hvis barnet har sovet anderledes end det plejer.

yoga