Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vuggestuen

I Lundsgade vuggestue bliver dit barn mødt med omsorg og nærvær. Vi arbejder i børnehøjde og er altid med nede på gulvet, så vi er synlige for børnene. For størst muligt nærvær deler vi ofte også børnene op i mindre grupper, når vi bygger med klodser, læser bøger, skaber relationer eller går på opdagelse udenfor i byens natur. Vi ser det enkelte barn og giver plads til børnenes forskellige personligheder.

 

Musik, kreativitet og sansemotorik

I vuggestuen er vi glade for sang, fagter og dans. Du kan eksempelvis opleve, at vi holder fredagsdisko, når du henter dit barn inden weekenden. Vores fokus på musik understøtter børnenes sproglige udvikling. Vi bruger især sange ved overgange, for eksempel som markering af, at frokosten er slut, og at børnene nu skal pusles og puttes til lur. Det skaber struktur og tryghed for de små.

Vi er også glade for at være kreative. Kreative projekter træner børnenes finmotorik, og derudover bruger vi kreativitet som en del af vores pædagogiske arbejde.

Sanser, krop og bevægelse er også en stor del af dit barns hverdag hos os. De mindste børn laver for eksempel rytmik, hvor sang og motorik er i fokus, mens de største børn laver børneyoga. Til børneyoga leger vi yogaen ind og mediterer sammen. Det giver børnene ro, og de lærer at mærke sig selv.

 

Børn kan og vil

Hos os får dit barn medbestemmelse på hverdagen. Selvom de mindste børn ikke har et sprog, har de stadig en mening, og det er vigtigt for os, at børnene bliver hørt.

Samtidig støtter vi børnene i at blive selvhjulpne. Eksempelvis ved måltidet, hvor de mindste lærer at spise med ske og gaffel, mens de største selv smører madderne og øver sig i at hælde vand op. Når vi hjælper børnene til at kunne dens slags selv, gør vi også børnene klar til børnehavelivet.

 

leg og dans